Løb i sne


Vinteren ser ikke ud til at slippe grebet i os foreløbigt, så hvorfor ikke få det bedste ud af det. Sne, sjap, kulde og mørke behøver ikke forhindre dig i at komme i løbeskoene, hvis blot forberedelserne er i orden.

Hold på varmen:
De fleste er nok bekendte med basale principper for påklædning. 3 lags-princippet svigter sjældent, til løb skal det dog nok modificeres en lille smule.
Brug en langærmet undertrøje og et par korte underbukser i svedtransporterende materiale, enten mikrofiber eller en af de nyere uldvarianter.
Mellemlaget skal tjene som isolation, og kan varieres i tykkelsen alt afhængigt af temperaturen.  Mellemlaget kan være alt lige fra en tynd, langærmet løbetrøje til en tyk fleece.
Det yderste lag, ofte benævnt skallen, skal tjene som værn mod vind og vand. For løbere vil det i praksis sige jakken, da bukser og handsker/huer som regel ikke betegnes som deciderede skallag ved løb.
Det gælder, at jo mindre gennemtrængeligt for vind og specielt vand, skallen skal være, desto mindre varme og fugt kan skallen afgive. Man bør prøve at finde et godt kompromis mellem åndbarhed og tæthed, hvilket i praksis betyder:
a) undgå de vandtætte skallag, du bliver alligevel ikke våd i frostvejr
b) vælg en jakke, som er rimelig vindtæt, evt. med en membran.
c) kig efter en jakke med ventilationsåbninger, enten på ryggen eller med mulighed for ventilation vha. lynlåse eller justerbare elastikker.

Bukser/tights:
Med mindre man skal ud i arktiske temperaturer i timevis, er en decideret vindtæt skal ikke nædvendig, og membranerne nedsætter også bevægelseskomforten en del. Vælg i stedet en tyk kvalitet med opkradset inderside. Alternativt fungerer et par billige polyestertræningsbukser med et par lange mikrofiberunderbukser også rigtig godt.

Hue/Handsker:
Det er vigtigt at holde ekstremiteterne varme. I koldt vejr nedsættes blodforsyningen til hænder og fødder, hvis kroppens temperatur falder. For at modvirke denne kuldeafgivelse samt for at hindre frostskader, er det en rigtig god ide at beskytte hænderne med nogle tynde løbehandsker. Løbehandskerne vil typisk være en tynd fleece, alternativt med en windstoppermembran. Til de lidt koldere dage kan man få kombi-handsker, med en luffedel til at trække ud over fingrene.
Hovedet er absolut også værd at beskytte. Hovedet afgiver en del varme, også i kulden, da blodforsyningen ikke nedreguleres i samme grad. Visse steder nævnes, at op til 20% af kropsvarmen kan tabes via hovedet. Disse 20% er dog af kropsvarmen produceret i hvile, og under fysisk aktivitet er den relative varmeafgivelse fra hovedet betragteligt mindre. Pga. den relativt store varmeafgivelse bør man også vælge huen i et materiale, som både kan borttransportere sveden og isolere.

Fast grund under fødderne:
Se forslagene fra ‘ugens top-5’ i uge 47, specielt gaiteren er et groft overset stykke løbegrej, som er helt uundværligt i denne tid.

Go get yourself a gaiter

Bliv set:
Det er mørkt derude, rigtig mørkt og rigtig længe. Der er efterhånden ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at blive set, med det væld af grej, som findes til den mørkerædde (eller blot fornuftige) løber.
De indbyggede reflekser i meget af vinterløbetøjet er efter min mening ikke nok. Dels er de ofte underdimensionerede, dels bliver de hurtigt slidt. De kræver også en aktiv lyskilde for at virke, dvs. et par billygter. Så cyklister og andre løbere kommer ikke til at se dig.

Den suverænt mest elegante, billige og nemme løsning hedder et par diodelygter. De kan nemt spændes fast, jeg plejer at sætte den hvide lygte i snørebåndende på skoen og den røde kan hænge i løbejakken. De fungerer langt bedre end diverse diodearmbånd, som sjældent sidder ordentligt fast og ikke holder ret længe alligevel.

En refleksvest er også en fantastisk ide, og den fungerer også som en ekstra skal på de kolde og vindblæste dage. Man kan endda supplere med handsker og huer i kække neonfarver.

Børn kan også komme med på løbetur i sneen. Husk at pakke dem godt ind.

Hvis man ikke bare skal ses, men kunne se, kræver det lidt mere power – både på økonomien og lux’ene. Pandelamper fås i mange kvaliteter, og man får generelt, hvad man betaler for. Til almindelig brug, hvor man blot skal kunne orientere sig, laver både Silva og Petzl nogen pandelamper, som koster 3-400 kroner. Det er en særdeles god investering, og hjemme hos os bruges den ofte ved f.eks. udendørs arbejde i den mørke tid eller ved elektrikerarbejde.

For de mere mørkerædde er der mulighed for at for at gå en del lumen op. Den billige kineserløsning hedder http://www.dealextreme.com, hvor de har masser af LED-lygter af en rimelig kvalitet til billig penge.  Den viste model lover 100lumen for 29$.  Til sammenligning lover den populære Petzl Tikka XP2 60 lumen.

Kineser-pandelampe fra Dealextreme

Skal man kaste lys over land, er der dog kun en producent, der kommer på tale. Königstigeren, panzerkrydseren, stridshesten over dem alle:

LUPINE
Betty X Pro lover hele 1850(!) lumen i en 522 grams pakke…. til den sølle pris af ca. 6000dkk.

Skriv en kommentar