Ugens top-5

Ugen Top-5 Uge 1:
Kong vinter har meldt sin ankomst, sneen dækker det danske land, og hvad så? Kan der løbes eller ikke løbes, og hvilke ting mangler DU for at kunne trodse elementerne? Ugens top 5 er et dyk ned i det grej, du ikke anede, at du kunne mangle.

5. Trailsko
Løbesko kommer i et utal af varianter; pronerende, neutrale, supinerende, flade, piggede etc. Trailskoen er et interessant supplement til skogarderoben. Skoen er kendetegnet ved en lidt mere robust overdel, nogle med vandafvisende membraner (læs: dem fra Gore) samt en sål med et mere profileret mønster.
Kongen af trailsko kommer fra Frankrig og hedder Salomon. I disse snetider, og med det danske klima (=vådt) bliver goretex-varianten interessant

4. Gaiters
Eller bedre kendt som gamacher – og ikke de tætsiddende bukser, som tykke piger gik i gennem 1990’erne. Der tænkes derimod på det stykke tekstil, som dækker overgangen mellem sko og bukseben. Og hvorfor skulle det nu være nødvendigt?
Jo, med sneen liggende tungt over land risikerer den vinterglade løber hurtigt, at sneen finder vej ned i skoen. Og kommer sneen først ned på sokken, så hjælper det ikke, at skoen er vandtæt. Med et par gamacher forsegles overgangen mellem buks/tight og sko på elegant vis. Vælg et par korte i en ganske almindelig polyesterkvalitet, åndbarhed er vigtigere end vandtæthed i denne forbindelse.

3. Pigge/Crampons/Steigeis
Deciderede pigsko er egentlig ikke egnede til sneløb, pigsko er nogle torturinstrumenter som kun bruges til crossløb. De er kolde, sålen er tynd og selv grusstier er for hårde at løbe på. Så hvis du skal ud i sneen eller på de isede stier, så er det noget lidt andet, der skal på sålerne. Der skal nemlig handles snekæder til løbeskoene.
De mest elegante snekæder til skoen kommer fra amerikanske YakTrax:

YakTrax Pro, snekæder til din løbesko for 30$

2. Bliv set
Hvis du ikke allerede har det i garderoben, så er det på tide, at du anskaffer dig en refleksvest. I den mørke tid er risikoen for at blive påkørt af cyklister og biler til steder, eller du risikerer at løbe ind i medløbere, hvis du sniger dig omkring som en ninja klædt i sort.
Refleksveste/løbeveste fås i mange kvaliteter, lige fra en lysegul plastikpose til en 20’er og op til horribelt dyre stykker stof.
Min personlige favorit er Ron Hill’s Vizion Vest, som kommer med påsyet velcrobånd på ryggen og en matchende lygte.

Ron Hills refleksvest med integreret lygte

1. Gå aldrig NED på grej
Hvis der ligger 50cm puddersne, så må man da kapitulere?

Kapitulieren – niemals!!

Der findes simpelt ikke dårligt vejr – kun dårligt grej. Du kan sagtens løbe i 50cm sne, du mangler bare et par

MSR’s “letteste” snesko, kun 1350g i 22″ versionen

Snesko – forvent dog ikke, at du løber over stok og sten med disse bæster på fødderne. Et par vejer ca. 1350 gram i den korte version, dertil skal lægges vægten af den sko, du har på. til sammenligning vejer et par Lunaracers fra Nike ca. 350 gram.

Uge 47

Kroner pr. kilometer

Når omkostningerne ved at eje en bil skal gøres, kommer de magiske ‘kr. pr. km’ i spil. Det er et samlet overslag over, hvor meget det koster at køre en kilometer i bilen, når alle udgifter er medregnet. Og det er faktisk en større kalkule – værditab, vægtafgift, forsikring, dæk, brændstof, reservedelsindex etc.
Nu er løb heldigvis en mere enkel transportform, hvorfor begreber som forsikringspræmier og ejerafgift ikke figurerer. Men ved nærmere eftersyn, så kan kilometerpriserne for visse motionsløb sagtens måle sig med kilometerpriserne for kørsel i selv de største asfalt-krydsere.

Kilometerprisen er udregnet på baggrund af den billigste tilmeldingspris, dvs. ved tidlig tilmelding, og prisen er eksklusiv gebyr. Værdien af eventuelle gaver er ikke modregnet, da langt de fleste løb tilbyder t-shirts, prøvepakninger, dingenoter og magasiner. Disse “gaver” repræsenterer ikke nogen reel værdi for de fleste løbere, og arrangørerne betaler i de fleste tilfælde ikke noget, eller kun meget lidt for disse effekter. I bedste fald repræsenterer disse ekstra-gaver en beskeden merværdi, som langt fra kan retfærdiggøre den relative forøgelse af deltagerprisen. I værste fald skaber det en uigennemsigtighed for forbrugeren mht. varens reelle pris.

5. Copenhagen Marathon 13,98kr/km
Danmarks største marathon, er også Danmarks dyreste. Med ca. 14kr/km er det den dyreste måde at komme rundt i kongens København på. Til sammenligning er kilometerprisen for en taxatur på en lørdag formiddag 1,50kr/km.  Prisen for 2010 er på 590kr, ca. en 50’er mere end Danmarks næststørste marathon, HCA Marathon.

4. Erimitageløbet 14,66kr/km
Danmarks nok mest traditionsrige motionsløb har også tradition for en hamper pris. De 13,3km i Dyrehaven koster således 195kr, hvilket må betegnes som en dyr skovtur. Til prisen får man som regel efterårsmudder, parkeringskaos, startbokstyranni og ditto -snyderi, desperat fastholden af startpladser samt en billig bliknål, hvis man kommer i den bedste 1/4 i sin alderskategori. Men på den anden side, så er Dyrehaven dyr – de 195kr ville række til 3,5 kop Irish Coffee på Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven.

3. Urbanløbet 17,5kr/km
Københavneriet fortsætter – hovedstaden skal åbenbart være ‘prisførende’, også når det gælder løb. Urbanløbet har hverken stolte traditioner, flotte pengepræmier eller spektakulær rute, så forklaringen på det hampre prisniveau skal nok findes andetsteds. Det er nemlig konstalleationen bag det famøse Friløb (KIF + Berlingske Hus) der også står bag dette løb. 175kr for at løbe en lidet inspirerende rute omkring Fisketorvet var åbenbart også i overkanten – kun ca. 560 løbere gad dette højt profilerede løb i 2009. Til gengæld fik de så også noget for pengene, for ligesom fætteren Friløbet, havde UrbanLøbet også store problemer med at måle ruten nøjagtigt op, og facit endte på mere end 10km.

2. Frederiksberg Natløb 19kr/km
Kun en ting er dyrere end København – nemlig Frederiksberg! Natløbet på 10km er et spin-off fra et svensk koncept, og kort fortalt, så betaler man kassen for at løbe efter mørkets frembrud gennem Zoologisk Have. Hvori løbeoplevelsen består, skal være usagt, det er i sagens natur svært at nyde omgivelserne, når mørket falder på, og kun de nocturne dyr er aktive i Zoo.

1. Broløbet 2010 – 19.9kr/km
Den magiske grænse på 20kr/km formåede Sparta ikke at bryde, men det var tæt på. Vel koster det en sjat at lukke noget af Øresundsbron ned, men alligevel – det er jo ikke verdens mest benytte bro. 420kr for at løbe en halvmarathon er meget – rigtig meget, selv når man tager i betragtning, at der er bustransport hjem (det samme har BT Halvmarathon til langt lavere pris). Når man samtidig tager antallet af broløb i bronationen Danmark i betragtning, er det lidt svært at retfærdiggøre prislejet. Kører man frem og tilbage med Brobizz en given lørdag,  tager Øresundsbron kun 198kr for en personbil.

For at sætte tingene i perspektiv, kan man skele til Penge og Privatøkonomis bilguide for 2009. Her er prisen pr. kilometer udregnet for et utal af biler, og denne kilometerpris indbefatter brændstof, afskrivning, service, syn og sliddele. I intervallet 14-20kr/km finder man luksuriøse biler såsomAudi Q7 Quattro Tiptronic (15,26kr/km) og Volvo S80 V8 (18,88kr/km)

Uge 39

Begreber, som er gået sukkerkolde.
Ligesom sproget i almindelighed udvikler sig, så udvikler løbesproget sig også. Nye ord og begreber kommer til, mens andre må lade livet.
Denne uges top-5 omhandler ord, som er på vej ud af løberens ordbog, og som nok ikke kommer igen

5. Jogging
Et låneord fra engelsk, som havde sin storhedstid i sluthalvfjerdserne og startfirserne. Alle joggede dengang, man købte joggingsko, gik i joggingsæt og handlede i Joggingsport på Frederikssundsvej.
Som tiden gik, var det pludseligt ikke smart at jogge. Nææh, i halvfemserne hed det ‘fitness’ eller ‘spinning’, og jogging var nu reduceret til slags langsomt løb for overvægtige damer. Samtidig var joggingsættet lige pludselig noget, som man kun kunne have på i Bilka eller på campingpladsen, og vel at mærke kun, hvis BMI’et var over 30 og man tilhørte socialklasse 4 eller 5. Joggingbukser hedder nu ’sweatpants’ (eller sweetpants i visse danske butikker), Joggingsport er lukket og joggingturen hedder nu ’long, slow distance’ eller ’restitutionsløb’

Godt tilbud på søde bukser fra Nike

Godt tilbud på søde bukser fra Nike

4. Statikkorrektion
For at være helt ærlig, så slog udtrykket aldrig rigtig an. Begrebet blev indført af overlæge Flemming Vestberg i senhalvfjerdserne, som en billig, effektiv og ufarlig måde at behandle smerter i bevægeapparatet på. Først 20 år senere fik metoden sit gennembrud, da den blev omdøbt til stavgang, statikkorrektion var åbenbart for svært et udtryk at kapere for folket. Stavgang var dog et noget provensielt navn til en sport, og slet ikke så snazzy som aerobics, callenetics,high impact og spinning, så kommercielle kræfter fik da også hurtigt omdøbt bevægeformen videre til ‘Nordic Walking’. Dette er nu blevet en betragtelig industri rettet mod seniorelementet af befolkningen. Lidt ligesom med golf, er det ikke nok med en kæp, man skal også have nordic walking sko, bukser og sokker

3. Lars Bom metoden
Fra at være en storsælger omkring årtusindskiftet, er dette ”koncept” nu gået helt i sig selv. Ideen var ellers god. Kombinationen af en fysisk aktiv skuespiller, en løbetræner med en klar vision, videnskabeligt veldokumenteret metode og masser af TV-tid sikrede omgående succes. Desværre blev tingene ikke fulgt til dørs, der kom aldrig Lars Bom-merchandise, der kom aldrig en Bamse-og-Kylling edition til de mindste, eller Strisser-på-Samsø metoden med intervaller i kombination med ø-oplevelser. Så Lars Bom er i det nye årtusinde blevet overhalet af ’Chris Mcdonald’-konceptet, som primært er noget med, at tykke og slappe godt kan, hvis man pisker dem længe nok med en motivationskæp.

2. Claus Styker og ‘Farvel Fedt’
Før Lars Bom og Chris McDonald, var der Claus Styker. Værten på DR1-programmet ’Farvel Fedt’ var det nye årtusindes sundhedsguru. Med gode råd om, hvordan man får motion som overvægtig kontornusser (flyt printeren længere væk fra din computer, det bliver til mange skridt på en dag, når du skal hente print), et adonisudseende og appel til husmodersegmentet, burde succesen have været i hus. Desværre indhentede fortiden den populære TV-vært, da en gammel sag om samleje på bagsædet af en bil med en 13-14 årig pige pludselig dukkede op. Farvel fedt, farvel karriere, farvel til TV-programmer og goddag til et liv udenfor rampelyset. Claus Styker nåede også at skrive adskillige bøger, men mon ikke det havde givet stramme miner hos lillemor, hvis ’Gravid og Motion’ var at finde under juletræet tilbage i 2004?

1. Løbecoach
Begrebet lever lidt endnu, men overlevelsesmulighederne er de samme som for en VHS-maskine. De seneste år har buzz-ordet været coaching, lige meget om man var chef, renovationsarbejder eller førtidspensionist med eksistentielle problemer. Selvhjælpsbøger, psykologer, aurahealing og venner er yt, når der skal løses problemer – coaching skal der til. I og med, at titlen ‘coach’ ikke er beskyttet, har det været meget befordrende for antallet af coaches, og ikke mindst for diversiteten i tilbuddene. Løbecoaching har slået igennem, ikke mindst i erhvervslivet, hvor nogle har fået den fikse ide, at koble løb sammen med personlighedsudvikling. Jeg håber, at finanskrisen sender denne utidige kombination i graven, hele konceptet lugter fælt af cashcow, hvor to trends kombineres til en ny trend for at øge omsætningen. At de fleste udbydere er grænsende til det useriøse, gør ikke situationen bedre.
Coaching er let at lære, men svært at blive god til, og folk som er teoretisk og praktisk velfunderede ud i personlighedsvikling og idrætsfysiologi hænger ikke på træerne, og kan i hvert fald ikke uddannes på 50 lektioner (heraf 35 e-learningslektioner) på en opportunistisk københavnsk skole (http://www.pressport.dk/pressrelease/Danmarks-foerste-uddannelse-til-Loebecoach-er-netop-startet-7903.aspx)

uge 38
Med Berlin Marathon lurende lige om hjørnet, udforskes i denne uge trenden om, at marathonløb efterhånden afvikles de mest mærkværdige og ekstreme steder. Intet er for ekstremt, eksotisk eller for aparte. Den Kinesiske Mur, Saharas ørken, de mindste øer, fængsler og alverdens storbyer er de seneste år blev trampet flade af motionsløberne fødder.

Skal man have fred for de svedglinsende løbetosser, er her et bud på en top-5 over lokaliteter, hvor der med sikkerhed IKKE bliver holdt marathon lige med det samme:

5: Den demilitariserede zone langs den 38. breddegrad
Grænsen mellem Nord- og Sydkorea udgøres af den 248km lange demilitariserede zone. På overfladen et idyllisk, uforstyrret sted i det eksotiske Korea. Men med verdens højeste koncentration af landminer, en fauna inkluderende tigere, leoparder og sorte bjørne kompliceres sagerne lidt for eventuelle løbere. Desuden forudser vi problemer med indrejsepapirerne, specielt hvis man kommer fra Nord. Den kære leder, Kim Jong-Il, er kendt som en blændende golfspiller, stor filmelsker og atomfysiker, men marathonløb har aldrig fænget i Nordkorea.

4. Swat-dalen, Pakistan
En oplagt lokalitet for et ekstremmarathon, uvejrsomt terræn og skiftende vejrlig vil kunne udfordre de fleste. Lokalbefolkningens sæder og skikke kan dog tænkes at lægge en dæmper på løjerne. Eksempelvis vil løbet næppe kunne garantere for de kvindelige deltageres sikkerhed.  Den sædvanlige dresscode for løbefolket med tights og singlet vil næppe blive tolereret, så eventuelle deltagere bør lade skægget gro og iføre sig løstsiddende gevandter inden de drager ud på de 42km. Vestlig, dekadent, fornærmende musik på iPod’en kan heller ikke anbefales, så måske man skulle opstøve

3. Pripyat, Ukraine
Næppe førstevalget til et city-marathon i Østeuropa, selv om byen fremstår ideel på overfladen pga. den manglende biltrafik i gaderne, og selve byen ligger kun 110km fra Ukraines smukke hovedstad, Kiev.
Eventuelle marathonløbere vil nok undre sig over fraværet af tilskuere, i det byens fåtallige indbyggere er mellem 60 og 90 år gamle, og næppe interesserer for løb. Resten af byens indbyggere blev tvangsevakueret i 1986, da det nærliggende kraftværk i Tjernobyl havde en utilsigtet hændelse og forurenede området med radioaktivt affald.
Skulle man vælge at gennemføre et marathonløb i dette område, vil deltagerne være topmotiverede for at sætte hurtige tider, mestendels for at gøre opholdet i det forurenede område så kort som muligt af strålehygiejniske årsager.

2. Houston, Texas, USA
Byen har 4 gange “vundet” titlen som USA’s mest overvægtige by iflg. Mens Health. 58% af byens voksne beskrives som ‘overvægtige’ eller ‘fede’ i en rapport fra Universiy of Texas. For at føje spot til skade, beskrives luftkvaliteten i byen  som ‘abysmal’, og klimaet er på den varme side.  CBS beskriver Houston som fedmens ‘Ground Zero’. Et marathonløb i denne storby ville nok ikke trække mange lokale deltagere, og antallet af eventuelle heppere ville nok afhænge af rutens placering i forhold til fastfood-restauranterne. Til gengæld arrangereres der ‘obesity walks’, men med en entry fee på 30$, kan det være bekosteligt at være fed fodgænger.

1. Aalborg Fjord
Med et lystigt natteliv, et fodboldhold i den bedste række og en smuk natur burde det være muligt at skabe et festligt marathon, som kunne kombinere naturoplevelser med en omgang liv i kludene.
Men Aalborg og den omkringliggende natur lader sig ikke tæmme. Sygdomsudbrud, lokale vandaler, manglende forsyninger og uforklarlige naturfænomener gør, at man ikke kan tilbagelægge de magiske 42,195km i området omkring Aalborg Fjord, og da slet ikke med så lukseriøse faciliteter så som forplejning undervejs, vejvisning og ruteafmærkning.
Selv et konglomerat bestående af kommunale myndigheder, kommercielle løbsarrangører og frivillige kræfter formåede i 2009 ikke at besejre ‘Aalborg Fjord’ – det er simpelthen umuligt at løbe et marathon i dette forheksede område, og at dømme efter beskrivelserne, kritikken og selvransagelsen, bliver det  svært at få folk til at hoppe den samme limpind i 2010, også selv om der lokkes med et gratis startnummer til de uheldige sjæle, som tog udfordringen op i 2009.

5 responses to “Ugens top-5

  1. Pingback: Nyt igen « Lazyrun

  2. Pingback: Løb i sne | Lazyrun

  3. I tilfælde af en kærkommen opdatering af Top 5 over dyreste løb vil jeg henlede opmærksomheden på DHL Stafetten i København (sikkert det samme i andre byer) med 24,8 kr./km🙂

    • Jeg så den godt, men var derefter for lamslået til at gøre mere ved det. 32dkk/km for at løbe i Næstved under TV2 Østs faner – are you kidding???? Jeg troede, at Udkantsdanmark var billigt, men det er åbenbart ikke tilfældet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s