Årets mest overvurderede løbetrends


Traditionen tro bruges årsskiftet på at gøre status over de forgangne trehundrede-og-nogen-og-trends dage.
2010 har budt på meget indenfor løb, og med åbning af flere nye løbesites, stigende antal løbere overalt og stort fokus fra de elektroniske og trykte medier, så burde alt vel være fryd og gammen.

Grumpy, old men

Men imellem alle de positive tendenser, skal der selvfølgelig være noget brok fra en halvgammel, sur mand, som trænger til at udspy lidt galde og dele sin mavesurhed med omverden.

Så her er tre trends fra 2010, der kan få knoerne på stokkehåndtaget til at blive hvide og som får en til at ønske sig tilbage til de gode gamle dage. Kort sagt, det, der irriterer allermest:

Barfodsløb/naturligt løb:
Det er med løbestil som med slipsebredden – de går fra den ene yderlighed til den anden. For få år tilbage kunne slipsene ikke blive brede nok og en slipseknude skulle helst være på størrelse med en mango. Det var samtidig med, at løbesko nærmest skulle have konsistens som en skumgummimadras og helst også kunne blinke i takt til musikken fra iPoden. Nu er pendulet så svunget, ‘the shoe is on the other foot’, som de siger ‘over there’. Slipsene bliver nok snart lavet af pastelfarvet læder i 2cm bredde, og skoene – de er nærmest væk. Sålen skal helst straffe foden så meget som muligt og må helst ikke bestå af andet end en et tyndt stykke gummi. Derefter kommer der så et Vibram-stempel på gummiet, så “skoen” alligevel kan sælges for det samme som den der blinkende skumgummimadras.
Alternativt skal man slet ikke have noget på fødderne. Sådan gjorde man nemlig i stenalderen, så det må jo være rigtig sundt og i pagt med naturen. Folk glemmer så bare, at stenaldermanden næppe blev mere end 30 gammel, inden han bukkede under for sygdom, underernæring og nedslidning – helt i pagt med naturen.

Ultraløb:
Det har luret i horisonten et par år, men i 2010 voksede det sig endnu større. Nu er det ikke længere nok at sidde på kontoret og flashe medaljen fra det lokale marathon til kollegerne. Næææh, når selv Katie Price og Gordon Ramsay kan løbe London Marathon, så bliver begrebet devalueret, og man skal så løbe længere.
Længere….. ja, for de to andre olympiske idealer, hurtigere og højere, er ikke sjældent muligt for kontornusseren eller Gordon Ramsay. Ultraløb er nemlig den midaldrende mands måde at manifestere sig på. Vel og mærke en midaldrende mand uden nogen imponere fysik eller evne til at løbe specielt hurtigt. Men snarere end midaldrende mand med masser af tid til at lunte 50-100km i træk, hvilket i hans egne, og sikkert også de andre kontornusseres øjne, gør ham til en ultra-atlet. I virkeligheden er han blot en tålmodig snegl.

Klub 100:
Denne klub ligger lidt forlængelse af ovennævnte kontornusser, og så alligevel ikke. Klub 100 er nemlig en “klub” for personer, som har gennemført hele 100 marathons. Derefter bliver man så accepteret i de hellige haller, med fanfarer og en til lejligheden specialtrykt t-shirt.
Egentlig burde klubben snarere hedde ‘Klub-100-år’, et kig på klubbens medlemmer (http://www.soam.dk/Klub-100-marathon) afslører, at den består af 95% ældre mænd, som har løbet +100 marathons hver, men den fysiologiske præstation i det enkelte marathon er nok så-som-så.  Meget få har reelt præsteret andet end at løbe 100 marathons i et adstadigt tempo, og selv Katie Price kan jo som bekendt tilbagelægge de “magiske” 42.195km, blot man har tiden til det.
Men opportunister trives i alle miljøer og på alle niveauer, og angiveligt har nogen nu skudt genveje for at komme med i klubben jævnfør denne ophedede diskussion på et større dansk løbesite (http://dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=40270). Ak ja, om man 100 gange eller 98 gange har tilbagelagt ca. 42km i luntetrav er vel egentligt ligegyldigt….. med mindre man er midaldrende mand med for lavt testosteronindhold placeret bag et skrivebord…

PS: Katie Price, a.k.a. undertøjsmodellen Jordan, “gennemførte” London Marathon i tiden 7:11:00. Kun 99 ture endnu, før klub-100 trøjen er i hus.

3 responses to “Årets mest overvurderede løbetrends

  1. Hvor blev mænd i lyserøde kompressionsstrømper af?

  2. @ Ole: den må vi tage i en ‘løbemode – special’ ved senere lejlighed. Men lyserøde kompressionsstrømper og væskebælter til DHL-stafetten er afgjort oplagte mål for spydigheder.

  3. Pingback: Årets mest overvurderede løbetrends på Lazyrun | Ultraløb

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s