The great marathon wall


Muren – alle taler om den, alle skriver om den, alle frygter den, men hvad er muren egentlig?

Er det samling glycogen-udslukte muskelfibre, som ligger ved kilometer 32 og forhindrer al yderligere fornuftig fremdrift?

Eller er det måske et plankeværk, som løbere med evne til at mobilisere fedtreserverne kan forcere på et kilometer, og derefter løbe videre i fin stil?

Aviserne, fitnessprogrammerne på TV og den jævne løber vil nok købe ovennævnte definitioner af muren. Men hvad med videnskaben og virkeligheden, køber de den også? Og hvad med den dovne løber – er lidt ekstra kulhydrat og en forbedret fedtforbrænding virkelig nok til at forcere muren?

To every difficult question there is usually a simple answer……. that is wrong!

Med andre ord – muren er ikke resultatet af en enkelt, fysiologisk hændelse i forbindelse med længerevarende løb, sorry.

Definitionen
For at kunne forklare, hvad der sker, når man møder muren, er det nødvendgt at definere fænomenet. Det er desværre ikke så simpelt. Muren er simpelthen ikke noget fast defineret fysiologisk fænomen i videnskabelige kredse. Et par hurtige søgninger i Pubmed.org på key-words så som ‘hitting the wall’, ‘wall AND marathon”, “marathon AND exhaustion” resulterede dels i meget få hits (<50) og ingen hits, som kom nærmere definition af dette fænomen. Det tættest, man kommer på noget autoriseret, er en populærvidenskabelig oversigtsartikel i Marathon and Beoynd, som dog heller ikke rigtig kommer med en klippefast definition.

Med andre ord
Muren eksisterer ikke!

Derimod må vi nok erkende, at der findes flere forskellige former for træthed og udmattelse, som kan påvirke præstationen. I dag tales der om ‘central træthed’ og ‘perifer træthed’. Uden at gå for meget i dybden med disse to komplicerede størrelser, så er den efterhånden fremherskende holdning, at vores evne til at præstere er styret af mange, interagerende faktorer. Tilgængeligheden af energi, koncentrationen af neurotransmittere (serotonin, catecholaminer) i centralnervesystemet og ved musklerne, mikrobeskadigelser af sener og muskler, temperaturen i de arbejdende væv, hydreringsgraden og lokale forskelle i elektrolytkoncentrationer indgår i et kompliceret netværk, der bestemmer, hvor hurtigt og hvor langt, vi kan bevæge os.

Hvad betyder det så for den dovne marathonløber? Basalt set, at der ikke er nogen genveje til succes ud over hård træning, grundig forberedelse og en konstant evaluering af forholdene under selve løbet.

I følge Tim Noakes, en af de varme fortalere for, at der eksisterer en central regulering af vores arbejdende muskler, sætter centralnervesystemet en foruddefineret grænse for, hvor hårdt organismen (muskler og hjerte) kan belastes(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17465612?ordinalpos=15&itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_DefaultReportPanel.Pubmed_RVDocSum). Denne grænse bestemmes af kroppens fysiske form, temperatur og centralnervesystemets træningstilstand. Helt grundlæggende drejer det sig så om, at nå denne grænse, men ikke at krydse den. Populært sagt lukkes der ned for systemet, hvis grænsen overskrides, uden mulighed for at genstarte, førend organismen har restitueret.

På et marathon kan mødet med denne grænse undgås ved at:
Ikke overbelaste for tidligt – typisk bør man stile efter negativ eller neutral split
Undgå overophedning (et emne for sig selv)
Indtage fornuftige mængder væske og energi, suppler evt. med koffeinholdige gels mod slutningen for at stimulere et udtrættet centralnervesystem

Den gode nyhed:
Ligesom muskler og hjerte kan trænes, kan centralnervesystemet også trænes til at tolerere højere belastninger og højere arbejdstemperaturer.  Nylig forskning tyder på, at fænomet ‘overtræning’ også har en komponent i centralnervesystemet(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18059610?ordinalpos=7&itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_DefaultReportPanel.Pubmed_RVDocSum).

Så næste gang, at benene ikke vil, så overvej, om ikke hovedet også spiller en rolle.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s