Konkurrence som træning


Når tiden er knap, men træningsbehovet er til stede, så er konkurrence ofte den bedste træning. Hvis konkurrencerne er for hyppige, bliver træningen for hård, og kompensentationen/restitutionen bliver ikke tilstrækkelig.

Som almindelig løber skal man ikke regne med mere end 2-3 formtoppe i løbet af en sæson, og disse formtoppe skal selvfølgelig lægges svarende til sæsonens mål. På vej mod disse formtoppe skal anden konkurrencedeltagelse selvfølgelig også kunne passes ind, men det vil ofte være fornuftigt ikke at løbe 100% i disse konkurrence, specielt ikke de længere løb.

Marts måned har i den henseende indtil nu været en typisk opbygningsmåned frem mod sæsonens store mål i april/maj måned (BT Halvmarathon og Cph Marathon). Opbygningen fortsatte d. 15. marts med sidste afdeling af Allerød Atletik og Motions Kondiløbsserie. Ruten var, as usual, ca. 10km terræn på skovstier og grusveje i halvbakket føre i Tokkekøb Hegn.
Planen var enkel – løbe kontrolleret de første 5-6 km for derefter at give gas de sidste 4km, altså nogenlunde samme recept som ved sidste uges 15km testløb.
Formålene med at løbe kontrolleret i første halvdel er flere – først og fremmest fastholdes målsætningen om ikke at løbe 100%, og dermed få den rette mængde træning. Den første halvdel af løbet kan også bruges til fokus på teknik og taktik.  Desuden optrænes fokus på at holde igen på de første kilometer, hvilket kommer mig til gode på de længere distancer. En negativ split (sidste halvdel løbes hurtigere end første halvdel) er alfa og omega i jagten på de hurtigste tider indenfor langdistanceløb. Et for hurtigt udlæg giver en iltgæld, skade på muskelfibre og forbrug af glucose, som ikke der ikke kan kompenseres for i den anden ende. Det er langt mere fordelagtigt at bruge de sidste reserver og overbelaste på den sidste del af strækningen.

Nedenstående pulskurve vidner om et rimelig jævnt løb med tiltagende belastning mod slutningen, en disponering som gav pote:

Jævnt stigende pulskurve, ca. 90% af max.

Jævnt stigende pulskurve, ca. 90% af max.

Selve løbet gik optimalt, udlægget var kontrolleret, og de første 3-4 kilometer lå jeg som nr. 4. Derefter fik jeg kontakt til nr. 3, som jeg uden de store problemer kunne hænge på, og kune spare lidt på modvindsstykkerne. Ved kilometer 6 angreb jeg lige før et mere teknisk præget stykke, hvilket gav mig mulighed for selv at vælge linien gennem den opblødte skovbund. Jeg fik ret hurtigt 20 meters hul, som jeg stille og roligt udvidede. Kort tid efter hentede jeg det evige talent Martin Schüsler, som ikke var i topform og i øvrigt heller ikke havde kalkuleret med en negativ split. Facit blev, at jeg løb min hurtigste tid (38.28) på ruten, selv om underlaget var det absolut langsomste. Jeg blev 2’er på dagen, og vandt H30-39 klassen pr. default (der var ikke andre med 3 gennemførte løb i serien). Da jeg ud over de 3 flasker vin i placeringspræmie også vandt 2 flasker shampoo i lodtrækningen, var dagen jo reddet.

Blikket er nu rettet frem mod denne søndags DM på 10km landevej. Mine chancer for at blive noget er lig nul, men jeg satser på at komme under de 37 minutter, score point til klubbens samlede regnskab og hoppe et par pladser på ranglisten. Aktuelt er min placering en ikke-imponerende 453. plads. Målet må være at komme i top-200 på langdistance med et par gode resultater på 10km, ½M og marathon inden juni måned.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s