Formtest = Marathontest 2


RAC-milen d. 7. marts, som egentlig stod på programmet, blev sløjfet pga. en sverigestur, og i stedet valgte jeg Spartas Marathontest 2, som blev løbet 8. marts omkring Østerbro stadion.

Spartas løb er som en Toyota, driftsikre, rigeligt med fæller, men lidt kedeligt og lidt for dyrt. Dagens marathontest var 15km, og en chance for få løbet en lidt længere distance i konkurrence på en flad rute i Storkøbenhavn. Det meste af den danske elite var ikke til stede, da der samtidig var DM-weekend i cross i Aarhus. Da jeg ikke engang tilhører subeliten, specielt ikke med min nuværende form, var det egentlig ret lige meget.

Formål – mål – plan:
En dårlig plan er bedre end ingen plan, og min plan var egentlig rimelig fornuftig. Formålet var at få testet formen på 15km, dvs. ikke noget med at løbe 100%, målet var blot at komme under 1 time. Til det formål skulle jeg blot lægge mig sammen med den gruppe, som løb 4min/km, og så eventuelt give den gas på de sidste par kilometer.

Omstændighederne:
Enhver plan skal afstemmes efter omstændighederne. Dagens mest presserende “omstændighed” var absolut vejret. 4 grader, blæst og regnvejr betød, at påklædningen skulle vælges med omhu. Jeg valgte, vejret til trods, en forholdsvis let påklædning. Skaljakken blev i bilen, til fordel for en vest og en lang undertrøje, hvilket viste sig at være tilpas. Fidusen er at sikre en tilpas temperatur i arbejdende muskler og led, samtidig med at kernetemperaturen holdes under de 39 grader, hvilket ikke var noget problem i dag. Ellers var ruten pandekageflad, men med nogen forblæste stykker, så det galdt også om ligge i læ af andre på disse stykker.

Regn og 2 graders varme før starten på Marathon Test 2.

Regn og 2 graders varme før starten på Marathon Test 2.

Mødet med virkeligheden
Selve løbet gik som planlagt, de første 11km lå jeg forrest i 4min/km-gruppen, som konsekvent løb 3:55min/km. Det var primært for at lægge en dæmper på mig selv, at jeg valgte den gruppe. Fartholderne var ok, men ud fra aerodynamisk synspunkt var det ikke ideelt at ligge lige bag fartholderen, i det ballonen gjorde det umuligt at løbe lige i hælene på fartholderen. Da der på dagen var en ret solid modvind på visse af strækningerne, var der nok 3-4% at spare ved ikke ligge forrest. 
Pugh viste i 1970, at der ved medvind og vindstille ikke er nogen målelig tidsgevinst ved at ligge i lå af en løber ved hastigheder på 15-20km/t. Er der modvind er sagen en anden, så er der en ikke-negligibel gevinst ved at ligge i læ. Studierne er kun udført som en opstilling, hvor forsøgspersonen løber i læ af en løber. Ved løb i flok er den potentielle tidsgevinst muligvis endnu større, men det er ikke bevist.

Der var rigeligt med overskud, så ved kilometer 11 sagde jeg farvel til dem. De sidste 4km blev løbet med ca. 3:45min/km og trak lidt tænder ud, men benene havde det ok på de sidste kilometer. Sluttiden endte på ca. 58.40 = godkendt.

Resultater på http://www.sparta.dk/Resultatsider/nikemarathontest2klasse.htm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s