Dovenskab bliver trendy – og hvordan man tager de 5 skridt


Jyllandsposten har entreret med damebladet iForm, og de har også besluttet at ride med på dovenskabsbølgen.
I dagens ‘artikel‘ er råd til, hvordan man overkommer sin dovenskab, så helt i tråd med ‘det centrale dogme’ er det dog ikke.

Men første skridt på vejen til succes, er trods alt selverkendelse. Hvis dovenskab er indgroet i en, kan man stadig få acceptable resultater, men det kræver, at hvert skridt tæller. Læg en plan, selv en dårlig plan er bedre end ingen plan. De sværeste skridt er ofte de 5 skridt hen til døren, så prøv at gøre det nemt at komme de 5 første skridt.

Hvordan tager man 5 skridt?
No. 1.: Gulerod er bedre end pisk. Tænk på alle de positive ting ved løb. Velvære, træningsfremgang, endofinsus, god samvittighed og sundhed. Drop alle de negative ting, det gør dig kun ked af det og sammenbidt.

No.2.: Heldet følger de velforberedte. Forbered din løbetur, når motivationen er der. Forberedelse er mange ting, lige fra at lægge løbetøjet klar i entreen, lav en aftale med andre eller meld dig ind i en løbeklub.

No.3.: Vær doven på den gode måde. Kombiner løbeturen med et andet gøremål. Hvis du alligevel skal til købmanden efter en pakke gær eller en tur på posthuset, så tag apostlenes heste. Hvis der skal hentes børn, så løb med løbevognen eller klapvognen. Eventuelt kan man tage klapvognen på ryggen i sammenklappet tilstand. Det er super cross-training, og den slags low-budget cross training er jo en del af 2009s hotteste løbetrends.

No.4.: Gå aldrig ned på grej. Lysten til at løbe får altid et boost med nyt legetøj, men hvis lykken skal vare ved, skal der ordentligt grej til. Sørg for at basistingene (sko, bukser, trøjer, sokker) er af god kvalitet som passer, og som du føler dig godt tilpas i. Hvis du føler dig som en nar i dit outfit, så falder sandsynligheden for, at du gider vise dig i det.  Prøv også at kigge på dine behov, hvis du tit er begrænset i dit løb pga. dårligt vejr, skal du måske spendere lidt penge på en god løbejakke. Har du derimod tit gerne ville løbe til arbejde eller til købmanden, er det måske en løberygsæk, du skal kigge efter.

Raidlight Endurance 10L rygsæk, ideel til løberen med behov for at transportere en bærbar og det mest nødvendige tøj

Raidlight Endurance 10L rygsæk, ideel til løberen med behov for at transportere en bærbar og det mest nødvendige tøj

No.5.: Lidt pisk alligevel. Nogle visdomsord fra en praktiserende læge på Nordsjælland – kan du ikke afse tid til motion nu, må du afsætte tid til sygdom senere. Hvis man skal vende den til noget positivt (og det skal man), så skal al den tid, man bruger på løb, og alle de midler, der bruges på grej blot ses som en investering i godt helbred, livsglæde og bevaret erhvervsevne fremadrettet. Med det in mente, så er det nok de bedst forrentede timer og kroner, du nogensinde vil få. God tur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s