Heldet følger de velforberedte…


og de mindre velforberedte må være beredte på at blive mødt af uheld.

Forberedelse til konkurrence er ikke blot træning.  Noget så simpelt som at løbe 10km i Vinterturneringen kan og skal gøres til genstand til forberedelse. Den velforberedte løber har på forhånd orienteret sig om ruten, så der kan disponeres efter terræn og vind. Er man blandt de forreste (ikke aktuelt for mig), skal konkurrenterne checkes ud, og man skal vælge hvem, man vil holde øje med. Slutteligt skal udstyret være i orden – løb er en udstyrssport, ligesom alle andre sportsgrene (nudistløb undtaget).

Ruten d. 7. december var på 2,5km, som skulle gennemløbes 4 gange, i alt 10km. Ruten gik igennem det meget flotte og maleriske Sct. Hans Psykiatriske Hospital, hvis historie man bør læse, hvis man interesserer sig bare lidt for den slags. Jeg havde ikke været på Sct. Hans siden studietiden, hvor jeg var ekskursion, så der var sket lidt siden sidst.
Ruten var en kende kuperet, med nogle gode, jævne stigninger og lange nedløb, som burde favorisere de veldisponerende løbere. Vejret var, årstiden taget i betragtning, ganske godt med vindstille, lidt sol og 3-4 graders varme.
Jeg lagde konservativt ud, da formen trods alt var beskeden på denne tid af året. Målet var, som tidligere nævnt, at komme under 37.00, men 5km split-tiden var ca. 18.25, så det kunne blive svært.
Da jeg går ud på sidste omgang sker det, der ikke måtte ske. Snørebåndet på venstre sko går op, og med puls 183 er det rigtigt svært at få bundet det igen. Jeg mister ca. 15 sekunder og 3 placeringer på den konto. Den ene placering får jeg løbet ind igen, men de to andre når jeg aldrig op til. Sluttiden netto ender på ca. 37.15. Den foreløbigt chippede tid, som jeg ikke helt kan greje, siger 37.37.

Læren er vel, at snørebåndene skal snøres, og at udstyret bare skal være i orden – også selv om det kun er løb.

PS:
Hvis man drømmer om at løbe i et menneskehav af jublende tilskuere og et inferno af stemning, så er det ikke DAF’s vinterturnering, man skal løbe i. Landets eliteløbere blev i dag heppet frem af 3 psykiatriske patienter, kontrollerne på ruten og et par få medrejsende klubkammerater, i alt 30 tilskuere. Kim Gudmannson har, as usual, taget og uploadet en stak billeder (http://picasaweb.google.dk/gudmandsphotos/PumaCompleteRunningLeague3RundeMNdRoskilde##)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s