Sidste konkurrence i 2008

Årets sidste styrkeprøve stod den 21. december i Tokkekøb Hegn, hvor Allerød Atletik og Motion afholdt 2. runde af deres Kondiløbsserie. Serien går over 5 afdelinger i 2008 og 2009, hvor der kræves deltagelse i mindst 3 afdelinger for at kunne deltage i den gennemgående konkurrence.
Menuen på en kold søndag morgen stod på ca. 10km skostier i Tokkekøb Hegn på en 5km rute, der skulle gennemløbes 2 gange. Ca. halvdelen foregik på grusstier og ca. halvdelen på skovstier. Der var ikke tale om decideret cross, da skovstierne var rimelig fast uden alt for mange plørehuller. Den største udfordring var vel også den lettere kuperede rute.
Jeg er absolut ikke erfaren cross-løber, men har trods alt kørt en del mountainbikeløb, og princippet er nogenlunde det samme. Teknisk krævende passager kræver fysisk overskud, så derfor drejer det sig om at ramme disse passager uden at være helt oppe i det røde felt. Det giver mulighed for at løbe de hårde passager eksplosivt og anaerobt, og derefter få pulsen og iltgælden ned på de efterfølgende nemmere stykker. Det kan koste meget tid, og evt. skader, hvis man allerede er død, når de svære stykker skal forceres. Man falder nemmere, har ikke overskuddet til at tage den optimale rute, og man ender med at bruge flere kræfter på bare at forcere terrænet.

Bottom line – man løber med benene, men vinder med hovedet.

Ovenpå lidt sygdom gik jeg ikke at løbe et fantomløb, men det gik efter omstændighederne rimeligt. 39.01 for de ca. 10km (i almindelige løbesko), rakte til en samlet placering som nr. 4 med 20 sekunder til nr. 3, og en meget billig sejr i min egen aldersklasse (30-39 år). Der var ca. 3 minutter op til vinderen (Henrik Jacobsen, RAC), hvilket absolut er godkendt.  Selve arrangementet var fint, fint med ok afmærkning og efterfølgende basal forplejning. Fremmødet var noget spartansk, og lidt mere konkurrence ville ikke være af vejen i de følgende afdelinger.

GPS-Tracket er lagt ind på www.gpsies.com (http://www.gpsies.com/map.do?fileId=piazngtqxfffdegp), så man selv kan se ruten og evt. prøve kræfter med det.

Mål:
Ingen konkurrence uden at det afføder nye mål, så succeskriterierne ved næste løb må være top-5 sammenlagt og en tid på under 38.50.

Nu er det jul, og træningen er tilrettelagt mhp. et par lange ture, inden intervallerne for alvor skal i spil efter nytår.

Sten i skoen

Hvad gør man, når træningen må stilles på pause pga. sygdom, skade eller andre ulyksageligheder?

Well, nogle gange må man bare acceptere vilkårene og så få det bedste ud af omstændighederne. Som doven løber er det sjældent overbelastningsskader, der vælter læsset. For mit vedkommende har det derimod været lidt sygdom i denne uge, som har stukket en kæp i hjulet.

I stedet for at ærgre sig over tabt form mv., så kan det være en rigtig god mental øvelse at fokusere på de ting, man i stedet kan gøre for at optimere sine fremtidige præstationer. Det er vigtigt at erkende, at man sjældent kommer i bedre fysisk form ved at træne, hvis man er skadet eller syg, tværtimod kan restitutionsprocessen trække i langdrag, og man risikerer at komme ind i en ond cirkel med halvhjertet træning og halvhjertet skadesheling.

Når man nu ikke træner, kan man f.eks. tiden til at:

1. Træne alternativt (cykling, styrketræning, svømning). Dette er nok mest realistisk ved skader og ikke ved sygdom.
2. Give den en ekstra skalle på jobbet eller derhjemme, så man senere kan afse ekstra tid til træning
3. Analysere den allerede overståede træning mhp. at finde muligheder for forbedringer
4. Gøre sig klogere på eksempelvis træningsfysiologi eller mentaltræning for på den måde at blive bedre fremover
5. Acceptere at tiden ikke er til fysisk udfoldelse, slappe af og samle energi

Heldet følger de velforberedte…

og de mindre velforberedte må være beredte på at blive mødt af uheld.

Forberedelse til konkurrence er ikke blot træning.  Noget så simpelt som at løbe 10km i Vinterturneringen kan og skal gøres til genstand til forberedelse. Den velforberedte løber har på forhånd orienteret sig om ruten, så der kan disponeres efter terræn og vind. Er man blandt de forreste (ikke aktuelt for mig), skal konkurrenterne checkes ud, og man skal vælge hvem, man vil holde øje med. Slutteligt skal udstyret være i orden – løb er en udstyrssport, ligesom alle andre sportsgrene (nudistløb undtaget).

Ruten d. 7. december var på 2,5km, som skulle gennemløbes 4 gange, i alt 10km. Ruten gik igennem det meget flotte og maleriske Sct. Hans Psykiatriske Hospital, hvis historie man bør læse, hvis man interesserer sig bare lidt for den slags. Jeg havde ikke været på Sct. Hans siden studietiden, hvor jeg var ekskursion, så der var sket lidt siden sidst.
Ruten var en kende kuperet, med nogle gode, jævne stigninger og lange nedløb, som burde favorisere de veldisponerende løbere. Vejret var, årstiden taget i betragtning, ganske godt med vindstille, lidt sol og 3-4 graders varme.
Jeg lagde konservativt ud, da formen trods alt var beskeden på denne tid af året. Målet var, som tidligere nævnt, at komme under 37.00, men 5km split-tiden var ca. 18.25, så det kunne blive svært.
Da jeg går ud på sidste omgang sker det, der ikke måtte ske. Snørebåndet på venstre sko går op, og med puls 183 er det rigtigt svært at få bundet det igen. Jeg mister ca. 15 sekunder og 3 placeringer på den konto. Den ene placering får jeg løbet ind igen, men de to andre når jeg aldrig op til. Sluttiden netto ender på ca. 37.15. Den foreløbigt chippede tid, som jeg ikke helt kan greje, siger 37.37.

Læren er vel, at snørebåndene skal snøres, og at udstyret bare skal være i orden – også selv om det kun er løb.

PS:
Hvis man drømmer om at løbe i et menneskehav af jublende tilskuere og et inferno af stemning, så er det ikke DAF’s vinterturnering, man skal løbe i. Landets eliteløbere blev i dag heppet frem af 3 psykiatriske patienter, kontrollerne på ruten og et par få medrejsende klubkammerater, i alt 30 tilskuere. Kim Gudmannson har, as usual, taget og uploadet en stak billeder (http://picasaweb.google.dk/gudmandsphotos/PumaCompleteRunningLeague3RundeMNdRoskilde##)

Det centrale dogme

‘Maksimalt udbytte af minimal indsats’
Dette dogme forsøges anvendt på løbet, træningen og alle de ting, der hører til.
Det beyder ikke, at man ikke skal træne, eller at træningen ikke bliver hård og intensiv. Det betyder, at al træning, løbsdeltagelse, udstyrsanvendelse skal overvejes ud fra dette.

DAF’s Vinterturnering passer mere eller mindre fint ind i dette dogme. Plusserne ved turneringen er, at det giver nogle rigtig gode konkurrencepas, med mulighed for høj intensitet og et her-og-nu svar på den aktuelle form. Desuden giver det værdifuld konkurrenceerfaring, når man er i klinch med landets bedste.
Ulemperne ved vinterturneringen er, at man til tider skal køre et stykke vej for at komme i konkurrence. Den lange transporttid kunne måske være brugt mere optimalt på træning, familieliv eller arbejde.

Vinterturneringens anden runde var ud fra et dogmemæssigt synspunkt et scoop. 9,5km cross på Bellahøj, som ligger 10 minutters transport fra min hoveddør. Cross er perfekt vintertræning med intensitet, teknisk træning og afvekslende løbemønster.

Optakten var desværre ikke i overensstemmelse med dogmet. Jeg skulle bruge et par pigsko, hvilket ikke sådan var lige til. Det tog ca. 3 timer at skaffe skoene, hvilket skal ses i lyset af, at selve løbet tog ca. 35 minutter. Dog var prisen rimelig, ca. 600kr for et par Nike Zoom Waffle XI’ere – der kommer et mini-review i grejsektionen senere.

Selve crossløbet gik acceptabelt, men heller ikke mere. Jeg vidste formen var for nedadgående, da træningsindsatsen havde ligget på 10km/uge op i måneden op til. Jeg endte som nr. 95 ud af 120 (http://www.aarhus1900.dk/motionslob/resultatliste.asp?ID=326,350&min_deltager=5&showonly=yes&kl=A). Det var mit første crossløb, så der blev sat en masse ind i erfaringsbanken.

3. runde af vinterturneringen er i Roskilde d. 7. december i Roskilde (http://www.hellasroskilde.dk/wordpress/?page_id=698), og et straight-forward 10km gadeløb. Der er tilmeldt ca. 165 i herreklassen, så målsætningerne er:
a) Placering i øverste 2/3 af feltet
b) sub 37 minutter (hvilket vil være ny pr).

Målsætningerne er altid godt, og bør altid indgå alle konkurrencer (og også træningspas).
Målsætninger giver atleten noget at stræbe efter, hvilket kan øge motivationen og under konkurrencen. Man skal heller ikke undervurdere det moralske boost, som et opfyldt mål giver.

PS: Det rigtige centrale dogme er formuleret af Francis Crick i artiklen “The Central Dogma of Molecular Biology”  i Nature i 1970, og har intet som helst med løb at gøre.